
Som det hvert år har været tilfældet, organiserer vore partnere også i år forskellige særtog, der standser direkte ved messeområdet. Nærmere informationer vedrørende vore partneres særtog vil fra september 2012 stå til rådighed her.
Desuden vil udvalgte regionale og overregionale tog uden for køreplanen standse direkte ved messeområdet i Hannover/Messe Laatzen. Fra Messe-banegården Laatzen fører „Skywalk“, en bro med rullebånd, hurtigt og bekvemt til indgang ”West 1”. Disse afgangstider vil du fra september 2012 kunne få oplyst via www.bahn.de
Hvis du kommer fra hovedbanegården i Hannover, kan du med bybane-linie 8 eller 18 nå frem til messeområdet på ca. 20 minutter. På hovedbanegården følger du simpelthen den blå markering med bogstavet "U".
Med bil kan du via motorvejene A2, A7, A37 og A352 komme direkte frem til messeområdet. I Hannover-området fører de med skilte markerede messe-hurtigruter dig derpå bekvemt og på overskuelig vis videre ud til parkeringspladserne på messeområdet.
Rejseplanlægning Med hensyn til planlægningen af din rejse anbefaler vi følgende servicetilbud:
Hannover-messen tilbyder dig ligeledes Anreisebeschreibung til udstillingsområdet.
Anvendelse af navigationssystemer:
Hvis du kommer fra syd, angiver du „Kronsbergstrasse“. Fra nordlig retning angives „Hermesallee“. Hvis dit navigationssystem ikke accepterer „Messegelände“ (”Messeområde”), kan du under specielle mål angive: „Messe“.
Miljøzoner
For at forbedre luftkvaliteten samt reducere finstøvsbelastningen har stadig flere tyske byer – som fx også Hannover – oprettet miljøzoner, der er markeret med skilte. I disse zoner må kun de biler, der er forsynet med en "Feinstaubplakette" (”Finstøvsplakette”), køre ind. Messeområdet ligger uden for Hannovers miljøzone. I mange områder af byen har det dog siden 1. januar 2009 været påkrævet, at biler skal være forsynet med en gul eller grøn ”Feinstaubplakette”.
Nærmere informationer vedrørende miljøzoner og ”Feinstaubplakette” finder du på denne webside: TÜV-Nord. Her kan du online bestille din miljøplakette eller købe den på alle TÜV-stationer eller indregistreringsteder for motorkøretøjer.
Med fly kan du komme til Hannover med linje- eller charterfly fra ind- og udland. Under udstillingen står en eksklusiv EuroTier-Shuttle Service til disposition for dig.